Pædagogiske principper

Pædagogiske principper: TEACCH, KRAP og KAT

TEACCH 
På Broager arbejdes der ud fra nogle principper, som har sit udspring i den pædagogiske metode TEACCH, som tager udgangspunkt i struktur, forudsigelighed og visuel støtte. TEACCH programmet er udviklet ud fra karakteristiske og adfærdsmæssige kendetegn ved autisme, således at man hjælper mennesker med autismespekterforstyrrelser til at fungere i den kultur, der omgiver dem.

TEACCH har sit udspring North Carolina i USA og står for Treatment and Education of Autistic and Related Communication Handicapped Children eller direkte oversat: Behandling og undervisning af autistiske og kommunikations handicappede børn.

TEACCH er udviklet til undervisning, hvor man indretter klasseværelset på en bestemt måde, hvor eleven sidder i sin egen bås, skærmet for forstyrrende sanseindtryk fra omverdenen. Eleven arbejder i sekvenser, hvor der arbejdes fra venstre mod højre og oppefra og ned. Når eleven har lavet arbejdet, tjekker læreren på en liste, om arbejdet er korrekt udført.
Derudover har man i North Carolina etableret nogle arbejdsfællesskaber for voksne autister, hvor der arbejdes efter samme principper. Man opererer med en holdning, at mennesker med autisme slapper af når de arbejder, hvor vi andre (kaldet NT for NeuroTypical) slapper af, når der er pause.

Ved de første danske forelæsninger i 1986 fremhævede Theo Peeters fire væsentlige faktorer, som gør TEACCH programmet unikt.

  1. Forældre medinddrages, så de får indflydelse i alle faser af undervisningen og behandling
  2. Elever og forældre tilbydes en kontinuerlig støtte livet igennem. Autisme er en – livslang problematik, derfor må en meningsfuld støtte også være livslang
  3. Tilbud gives som en helhed – man søger at forholde sig ens til eleven i alle miljøer
  4. Eksperter er reelle eksperter. Læger, psykologer, socialrådgivere, pædagogiske etc. arbejder en så stor del af deres tid med problematikker vedrørende autisme, at de får en reel indsigt

Første element i TEACCH rummer en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme – det pædagogiske personale skal vide, hvad der kendetegner mennesker med autisme. Derfor opprioriterer vi på Broager efteruddannelse af personalet og forsøger efter bedste evne at have en fælles faglig autismeforståelse

Andet element rummer en grundig helhedsbeskrivelse af personen med autisme og ikke kun en beskrivelse selve autismen, men som et helt og unikt menneske. Her er noget af det centrale at inddrage de enkelte rundt om, det vil sige forældre, lærere pædagoger, sagsbehandlere, læger, psykologer og andre.

Tredje element rummer forskellige strategier og støtteværktøjer, som udvikles individuelt ud fra den enkeltes særlige evner og behov. Det kan være visualisering via piktogrammer, farvekoder, billeder eller konkreter, dag- og ugeskemaer, skriftlige aftaler, sociale historier, systematik samt organisering af tid og rum.

Heri rummes også de 8 hv’er indenfor autisme, som via gensidig forventningsafstemning skaber forudsigelighed for autisten:

  1. Hvad skal vi lave – indholdet?
  2. Hvorfor skal vi lave det – skabe mening?
  3. Hvornår laver vi det – tidspunkt?
  4. Hvor skal vi lave det – placering?
  5. Hvem laver vi det med – voksne, børn?
  6. Hvordan laver vi det – metode?
  7. Hvor længe laver vi det – tidsperspektiv?
  8. Hvad skal vi lave bagefter – indhold?

Fjerde element rummer det livslange perspektiv. Selvom autisme er en livslang diagnose, så har mennesker med autisme ofte særdeles gode udviklingsmuligheder. Alle aktiviteter bør derfor tilrettelægges med henblik på en kontinuerlig udvidelse af elevens selvstændighed samt potentielle handlemuligheder. I TEACCH tages der udgangspunkt i det der går godt, for ad den vej at udvikle andre sider.

Femte dimension rummer en erkendelse af at undervisning er en dynamisk proces, hvor problemer med social forståelse, kommunikation, abstraktion, begrebsdannelse, differentiering og generalisation konstant må finde nye løsninger.

KRAP
Vi håber, at vi med tiden kan få uddannet alle fastansate socialpædagoger i KRAP-metoderne. Vi har sammen med 4 andre opholdssteder deltaget i et KRAP-kursus og indtil videre har vi valgt at bruge nogle af redskaberne fra KRAP, som frit kan hentes her:

KAT-kassen
KAT-kassen er udviklet specifikt til hjælp i samtalerne om oplevelser, tanker og følelser. KAT står for Kognitiv Affektiv Træning.
Når man bruger KAT-kassen, handler det om at øve sig i at tale om de tanker og de følelser, som vi alle har og som det nogen gange kan være svært at få styr på.
Det kognitive dækker over de processer, som omhandler tanker, indtryk, opfattelser og erkendelser, der karakteriserer menneskers bevidste og ubevidste tankevirksomhed.
Det affektive dækker over de processer, som omhandler følelser, emotioner, indre og ydre sanser, intuition og kropsbevidsthed, der karakteriserer menneskers følelsesmæssige processer.

KAT-kassen består af 8 elementer:

  1. Et måleinstrument – et stemningsbarometer
  2. 8 grundfølelser
  3. 80 føleord
  4. 80 ansigter
  5. En kropsfigur der bruges til at tale om kropsfølelser og kropsudtryk
  6. Mine cirkler som bruges til at tale om sociale relationer
  7. Tidstavler
  8. En adfærdspalet

Læs mere her

Opholdsstedet Broager – Hovedvejen 2 A, Tornby – 9850 Hirtshals – Telefon: 98 94 28 68 – Mail: broager@broager-bo.dk – CVR-nr.: 27185533

Download guide: 10 råd til det gode ungdomsliv med autisme