Engagerede og stabile tilkaldevikarer søges

Engagerede og stabile tilkaldevikarer søges

21. marts 2020

Vi mangler en eller flere engagerede og stabile vikarer

Nu der er COVID-19 i Danmark, så har du tiden til at læse dette opslag grundigt igennem og derefter skrive verdens bedste ansøgning til Danmarks bedste arbejdsplads for unge med autisme.

Vi har lige nu 7 herlige unge beboere i alderen 14-21 år, som alle bor her for at lære at blive selvstændige i eget liv. Det vil være din primære opgave, at hjælpe dem med dette.

Vi mangler en dygtig og stabil tilkaldevikar, som måske ikke er uddannet pædagog, men som har flair for at arbejde med unge mennesker, måske fra et frivilligt arbejde så som fodbold-/håndboldtræner, spejder eller andet.

Det er vigtigt, at du kan leve op til vores værdier, som er:

  • Høj pædagogisk faglighed med efteruddannelse af personalet
  • Hjemlige og trygge rammer, hvor både vores unge og personalet kan lide at være
  • Hjertevarme og gode relationer til vores unge og deres familier
  • Humor og positiv ånd
  • Helhedsorienteret indsats

Vores forventninger er, at du:

  • Brænder for at arbejde med unge i alderen 12-23 år og evner at være på deres niveau uanset om det handler om Fortnite, bygge huler, WOW, UNO eller hjælpe med lektier
  • Er god til at danne brugbare relationer
  • Kan og vil følge den plan, som kontaktpædagogerne har udstukket jf. kommunens handleplan
  • Følger opgaverne til dørs, uanset om det er pædagogisk eller at rengøre toiletter
  • Har styr på dine aftaler og overholder dem
  • Er MEGET struktureret og kunne skifte med forskellige tilgange. I nogle situationer skal du være den styrende og i andre den støttende, men hele tiden have fokus på, at vores unge mennesker udvikler sig hen mod at kunne klare sig selv
  • Er ligefrem og tydelig i tale og kropssprog
  • Er MEGET god til at formulere dig på skrift
  • Fleksibel, giver den fx en skalle, hvis det brænder på
  • Er smilende og positiv.

Mødetiderne ser typisk sådan ud:

  • 13.30-20.00 / 22.00 / 23.00 (hverdag og ferier)
  • 11.15-22.00 (ferier og weekend)
  • 09.30-09.45 – døgnvagter bliver primært varetaget af fastansatte. Efter ansættelse i over 6 måneder vil der være mulighed for at blive oplært i døgnvagter, hvis dette skønnes relevant.
  • Du må gerne i din ansøgning gøre opmærksom på, om du kan:
    • Med kort varsel fx ved pludselig sygdom?
    • Hverdagsvagter?
    • Døgnvagter?
    • Weekendvagter?
    • Hver weekend?
    • Ulige/lige uger?
    • Ubegrænset/begrænset antal timer fx pr. måned?

VIGTIGT

Eksempler på de ting, som vi støtter beboerne i at lære:

  • Styre din egen økonomi, lægge budget i forhold til indtægter og udgifter
  • Sørge for at få mad og drikke i løbet af dagen
  • Rengøring
  • Tøjvask inklusiv alle delprocesserne så som at sortere tøjet, indstille vaskemaskinen, dosere sæbe, tørre tøjet og lægge det sammen
  • Selv styre din døgnrytme, gå i seng og komme op
  • Sociale kompetencer, hvordan man er sammen med andre
  • Lære hvad man gøre, hvis man har mange tanker i hovedet
  • Personlig hygiejne
  • Selv bestille tid og tage til lægen eller frisøren
  • Selv bestille og hente medicin
  • Lære om seksualitet
  • Lære om hvordan man får en kæreste
  • Indkøb, købe mad, tøj osv.
  • Transportere sig selv fx tage toget
  • Lære om forsikringer
  • Smøre madpakke
  • Lære om mad og pålæg
  • Lære at lave mad
  • Gå i skole, få en uddannelse og et arbejde
  • Og mange andre ting.

Skriv om dine erfaringer med målgruppen i din ansøgning og hvilke erfaringer du har med at gøre unge selvstændige i eget liv. Hvordan gør du?

Det er et krav, at man som ansat har kørekort og adgang til bil.

Inden evt. ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Vi har et fantastisk arbejdsmiljø og hjælpsomme kolleger.

Vi har ingen overenskomst.

Hvis du har spørgsmål, så ring til Svend Erik på: 3032 0692

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send hurtigst muligt en skriftlig ansøgning (Word eller PDF) til forstander Svend Erik K. Sørensen på forstander@broager-bo.dk

Send udtalelser og uddannelses- og kursusbeviser med.

På grund af COVID-19, så vil vi først indkalde ansøgere til en jobsamtale, når myndighederne siger god for, at vi kan sidde over for hinanden uden risiko for smitte.

Der vil til samtalen være nogle test, hvor vi gerne vil høre om du kan tænke autistisk og om du kan lave en plan for, hvordan man fx kommer fra:

  • Kan ikke gøre rent
  • Kan gøre rent med støtte
  • Kan selv gøre rent.

OBS!
Det er ikke muligt at komme personligt med ansøgningen og dette er af hensyn til vores beboeres behov for forudsigelighed samt at det er deres hjem.

OBS!OBS!
Vi oplever, at ansøgere ikke svarer tilbage på mails, så tjek lige jeres spam eller uønsket mappe i jeres mailsystem.

Opholdsstedet Broager – Hovedvejen 2A, Tornby – 9850 Hirtshals – Telefon: 98 94 28 68 – Mail: forstander@broager-bo.dk – CVR-nr.: 27185533