Opholdsstedet Broager – Hovedvejen 2A, Tornby – 9850 Hirtshals – Telefon: 2482 5264 – Mail: forstander@broager-bo.dk – CVR-nr.: 27185533
I det internationale diagnosesystem ICD-10 er autisme defineret som en af flere gennemgribende udviklingsforstyrrelser med afvigelse inden for tre områder (Lorna Wings Triade).
Lorna Wings Triade
En amerikansk psykiater Lorna Wing, som selv var mor til en pige med autisme, beskrev i 1981 de afgrænsende symptomer indenfor autismespektret på 3 områder og det er sidenhen blevet kaldet triaden for funktionsforstyrrelser. Elementerne i Triaden kaldes lidt forskelligt alt efter hvor man læser.
For at få en diagnose indenfor autismespektret har personen vanskeligheder indenfor 3 områder og man skal mindst score 6 i alt indenfor de 3 områder:
1. Gensidigt socialt samspil med andre mennesker (mindst 2 symptomer)
Kaldes også: Afvigende socialt samspil.
Svært ved at tolke det der sker mellem mennesker, forstå de sociale spilleregler, hvornår man gør hvad fx griner, græder eller siger noget. Det kan også dreje sig om at give udtryk for, om man sætter pris på andres selskab eller ikke. Eller at have empati og indleve sig i andres følelser eller deres reaktioner. Ikke dermed være sagt, at mennesker med autisme ikke har empati, men forarbejdningen af input tager måske lidt længere tid og reaktionen kommer derfor også senere.
Hvorfor kommer der tårer ud af øjnene, hvis den anden ser en sørgelig film i fjernsynet?
Hvorfor gør det ondt i maven, hvis man er i nærheden af en pige, som man godt kan lide?
2. Forståelse af verbal og nonverbal kommunikation (mindst 1 symptom)
Kaldes også: Kvalitativ afvigende kommunikation.
Svært ved at forstå andre menneskers kropssprog, tale og udtryksformer, anderledes brug af sproget, være overformel, pedantisk (gå op i småting). Det kan også være, at man har svært ved at give udtryk for egne behov eller at man opfatter det sagte ord bogstaveligt/konkret.
Hvad tænker du på?: Jeg tænker på måtten! Han stod ovenpå dørmåtten.
3. Forestillingsevne og fleksibilitet i tankegang og adfærd (mindst 1 symptom)
Kaldes også: Indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre.
Rigide rutiner, fokuserer på detaljerne og har svært ved at sammensætte det til en helhed (svag central kohærens), svært ved at forestille sig, at andre tænker anderledes (Theory of mind).
Mennesker med autisme bruger rutiner til at støtte sig op af, det gør dem trygge og skaber forudsigelighed. Samtidig så kan det også blive en hindring for dem i at komme videre i deres udvikling, fordi de ikke ønsker at prøve noget nyt og ukendt. Der er det vores faglige opgave at hjælpe dem videre, at få dem til at forstå meningen med det nye og få dem til at forstå, at det nye er bedre end det gamle og så støtte dem i udviklingen.
Den mest kendte voksne kvinde med autisme, amerikaneren Temple Grandin, sagde i Herning den 11. august 2017: Det vil vi tilbyde et menneske med autisme, skal give mere mening end det de allerede beskæftiger sig med fx at spille computer. Derfor er et af de centrale omdrejningspunkter ”MENING” med tilværelsen for mennesket med autisme.
Har du set en med autisme, har du netop kun set én med autisme og i den sætning ligger der, at man altid skal tage udgangspunkt i det enkelte individ. Det autistiske spektrum udgør ikke en ensartet funktionsforstyrrelse. Børn og unge med autisme er meget forskellige i forhold til graden af deres autistiske handicap, samt måden dette kommer til udtryk på. Børn og unge med autisme kan have forskellige funktionsniveauer. Eksempelvis forskellige intelligensniveauer, sprogfærdigheder, forskellig motivation for socialt samvær osv. Men alle har den autistiske kerne, det vil sige Lorna Wings Triade tilfælles.
Nedenstående er citeret fra en artikel i Landforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 4 – April 2008, hvor den anerkendte Demetrious Haracopos og daværende psykolog ved Center for Autisme skrev:
“Det skaber usikkerhed hos mange forældre, når deres barn har fået en diagnose inden for gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
Forældrene er usikre på, hvilken diagnose barnet har fået, hvilke symptomer der karakteriserer tilstanden samt på de udviklings- og behandlingsmæssige konsekvenser.
Nogle diagnostiske kategorier vækker særlig usikkerhed, herunder Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret (GUU) og Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Anden (GUA).
I det følgende gives en oversigt over og beskrivelse af de forskellige diagnostiske kategorier ved gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
I det internationale diagnosesystem ICD-10 er autisme spektrum forstyrrelser defineret officielt som gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
F. 84.0 Infantil autisme
Den mest entydige form for gennemgribende udviklingsforstyrrelse er infantil autisme. Tilstanden adskiller sig fra andre former for psykisk udviklingsforstyrrelser hos børn ved, at dens særpræg er ret entydigt. Dokumentation er stærkere end for nogen anden psykisk lidelse i barndommen.
For at man kan stille diagnosen infantil autisme, skal der være tegn på tre kardinalsymptomer inden 3-års alderen. I nogle tilfælde kan disse tegn ses i første år af barnets liv. I andre tilfælde vil barnet først vise tegn på afvigelser i andet eller tredje leveår.
De tre kardinalsymptomer drejer sig om:
1. Afvigelse i den sociale udvikling
2. Afvigelse i kommunikationsevne
3. Indskrænkede og stereotype adfærdsmønstre
Intelligensniveauet er forskelligt hos personer med infantil autisme. Nogle ligger betydeligt under deres levealder, mens andre er normalt begavede. Ca. 50-75% af alle børn er samtidig mentalt retarderet. De resterende er normalt begavet.
Andelen med mental retardering har været faldende i de senere år. Kønsfordelingen er ca. 3 drenge til 1 pige, men fordelingen er afhængig af intelligensniveau. Jo højere intelligensniveau, jo færre piger.
F84.1 Atypisk autisme
Atypisk autisme adskiller sig fra infantil autisme ved et senere begyndelsestidspunkt (efter 3-års alderen), oftest hos børn med en normal begavelse eller f.eks. ved, at blot et eller to af de tre kardinale symptomer for infantil autisme optræder. Tilstanden ses ofte ved svær mental retardering.
I den sammenhæng kan det være vanskeligt at skelne atypisk autisme fra svær udviklingshæmning.
Især blandt de svært mentalt retarderede er kønsfordelingen nogenlunde ligelig, dog er drenge svagt overrepræsenterede.
F84.2 Retts syndrom
Retts syndrom er en sjælden tilstand, hidtil kun ses hos piger, hvor en normal udvikling følges af delvist eller fuldstændigt tab af taleevne, gangfærdighed og evnen til at bruge hænderne.
Begyndelsestidspunktet er mellem 7 og 24 måneders alderen. Håndvridende stereotypier og hyperventilering er typisk. Tilstanden kan ende i svær mental retardering.
To former for gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som er mere sjældne, er disintegrativ forstyrrelse i barndommen og hyperaktivitetsforstyrrelse med mental retardering og bevægelsesstereotypier.
F84.3 Anden disintegrativforstyrrelse i barndommen
Denne sjældne tilstand opstår efter en periode med en normal udvikling på mindst 2 år. I løbet af få måneder kommer der tab af tidligere erhvervede færdigheder, herunder tab af interesse for omgivelserne, stereotype motoriske ejendommeligheder samt forstyrrelse af socialt samspil og kommunikation.
Personens udvikling er karakteriseret ved stabilisering eller tilbagegang, når de nævnte færdigheder er gået tabt.
F.84.4 Hyperaktivitetsforstyrrelse med mental retardering og bevægelsesstereotypier
De karakteristiske træk ved denne sjældne tilstand er mental retardering (IQ under 50), hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse samt bevægelsesstereotypier.
I puberteten og de tidlige voksenår kan hyperaktiviteten erstattes med hypoaktivitet (passivitet-apati). Medicinering med centralstimulantia som sædvanligvis har en gunstig effekt på normalt begavede med ADHD-problematik, har ingen virkning på børn med denne diagnose.
F84.5 Aspergers syndrom (AS)
Aspergers syndrom blev først indført internationalt som særlig diagnose i 1992. Den afviger fra infantil autisme ved, at der ikke ses generelle forsinkelse i den sproglige og kognitive udvikling.
De to væsentlige karakteristiske træk er afvigende socialt samspil og indsnævret, repetitiv, stereotyp adfærd eller – men typisk – usædvanligt intense særinteresse.
Mens personer med infantil autisme oftest har stereotype bevægelsesmønstre, har personer med AS snarere særinteresser. Det kan være inden for områder som krigshistorie, astronomi, musik og lignende.
Forholdsvis mange personer med denne diagnose udvikler efterhånden ledsagende psykiatriske komplikationer, som kan virke temmelig invaliderende, herunder ADHD, OCD (tvangshandlinger og tvangstanker), psykose og depression.
Hvad angår kønsfordeling regner man med ca. 5 til 8 drenge til 1 pige, dog har flere og flere piger i de senere år fået denne diagnose.
Samtidig har man hos dem observeret en anderledes adfærdsprofil i forhold til drenge.
F.84.8 GUA – autisme eller ej?
GUA adskiller sig fra de øvrige former for gennemgribende udviklingsforstyrrelser ved, at tilstanden ikke betragtes som del af det »almindelige« autistiske spektrum, idet der kan være tale om en anden ætiologisk baggrund for forstyrrelsen. Symptomerne ligner dog på visse områder autisme.
I nogle beskrivelser af symptomerne, der karakteriserer GUA, omtales nedsat evne til at regulere følelser. Barnet er præget af angst med usædvanlig frygt eller fobier og med tendens til impulsivitet.
Personen med GUA kan have vanskeligt ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Der er en generel mangel på social interesse og vanskelighed med at indgå i samspil med jævnaldrende.
På trods af normal begavelse er der tegn på specifikke kognitive forstyrrelser. I den sammenhæng kan GUA sammenlignes med f.eks. det såkaldte NLD-mønster (Non-learning disorder). Nogle personer med GUA kan samtidig have OCD, psykose og ADHD. Denne gruppe har brug for en lignende behandlingsindsats som de øvrige gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Den nyudkomne bog om GUA indeholder en artikel skrevet af professor i børne-og ungdomspsykiatri Niels Bielenberg, Odense Universitetshospital. Her forklarer han, at forsøg på at etablere konkrete kriterier for denne gruppe af børn bedst kan beskrives som Multiple Complex Developmental disorder (MCDD). Denne tilstand er endnu ikke anerkendt som en del af ICD – 10.
Inden for de diagnostiske undergrupper ved gennemgribende udviklingsforstyrrelse er der tre væsentlige problemstillinger i forbindelse med afgrænsning.
Det aktuelle internationale diagnose klassifikationssystem (ICD-1O) har kun eksisteret i ca. 15 år, men man må konstatere, at der fortsat er uklarheder i forhold til de forskellige diagnostiske grupper.
Der er brug for forskningsbaseret dokumentation for at kunne afklare forskelle og ligheder inden for de gennemgribende udviklingsforstyrrelser, især hvad angår GUU og GUA.
De børne-og ungdomspsykiatriske afdelinger rundt om i landet bør drøfte denne problematik med henblik på at opnå en større konsensus i forhold til de to diagnostiske grupper.
Når et barn har fået stillet en diagnose, har forældrene et rimeligt krav på at modtage en grundig forklaring og redegørelse for tilstanden såvel skriftligt som mundtligt.
Da der er en vis usikkerhed og divergerende opfattelse blandt fagfolk med hensyn til diagnosticering af børn med GUU og GUA, vil det, når barnet har fået en af disse to diagnoser, være nærliggende, at der på et senere tidspunkt fortages en ny undersøgelse af barnet.”
F.84.9 GUU – en midlertidig diagnose
Diagnosen GUU anvendes, når der er tegn på problemer med socialt samspil og verbal og ikke-verbal kommunikation samt stereotyp adfærd, interesser og aktiviteter, men ikke i en sådan grad, at man kan stille en af de andre diagnoser under overbegrebet gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det vil sige, at et barn med GUU har et symptombillede, der kan minde om det, der ses hos mennesker med autisme, men opfylder ikke det fulde kriterium for at fået stillet en endelig diagnose.
Nogle anvender GUU som midlertidig diagnose, indtil det kan fastlås, hvilken gennemgribende udviklingsforstyrrelse det drejer sig om. Barnet er faktisk først færdigdiagnosticeret, når der foreligger en specifik diagnose, eller hvis man konkluderer, at der ikke er grundlag for at stille diagnosen gennemgribende udviklingsforstyrrelse.