“Nu er jeg klar” – Mikkels rejse mod selvstændighed

For snart fem år siden flyttede Mikkel ind på Opholdsstedet Broager. Dengang var han en ung hed med bostøtte. Med en rygsæk fyldt med færdigheder, erfaringer og relationer ser han frem mod en fremtid, han selv har været med til at forme.

Fra stort opholdssted til trygge rammer

Inden Mikkel kom til Broager, boede han på et stort opholdssted, hvor der var mange unge. Skiftet til Broager betød færre mennesker og mere nærvær. Starten blev blid:

“Det var en god ting, at jeg først var i sommerhus i Skallerup Klit og mødte personalet stille og roligt – én ad gangen. Det hjalp mig til at lande godt.”

Han begyndte i et almindeligt ungdomsværelse i Huset, hvor der var fokus på at skabe trygge relationer og lære hverdagens rammer at kende. Efter noget tid flyttede han videre til en træningslejlighed med eget køkken og fælles bad. Her begyndte et mere målrettet arbejde med ADL – almindelig daglig livsførelse – særligt omkring madlavning og husholdningsbudget.

Senere blev Mikkel den første unge, der flyttede ind i Broagers nye modulbygning med egen lejlighed – komplet med både køkken og bad. Det blev startskuddet til den sidste fase i forberedelsen til at klare sig selv.

En udvikling man ikke kan måle på én dag

Mikkel fortæller med ro i stemmen, hvordan han har ændret sig:

“Jeg er blevet bedre til at styre mine impulser og stoppe op, inden jeg handler. Det har været et af mine sværeste områder.”

Han beskriver sin udvikling som “skjult” – ikke noget, han gik og tænkte over i hverdagen, men noget der stille og roligt voksede frem i trygge rammer med pædagogisk faglighed i ryggen.

“Det føltes ikke som om, jeg hele tiden skulle måles og vejes. Det gjorde, at jeg udviklede mig mere naturligt.”

I dag kan Mikkel holde fokus, vente på ting – og planlægge sin dag, så energien rækker til både madlavning, rengøring og indkøb. Han tager sin medicin selv og har lært at arbejde med sin økonomi med støtte fra sin økonomiske værge. Men noget af det største har været venskabet:

“Jeg har fået en bedste ven på Broager. Vi har støttet hinanden gennem mange ting – det venskab har udviklet mig rigtig meget.”

Klar til voksenlivet

Allerede for et år siden begyndte tankerne om at flytte videre at tage form. Til et statusmøde blev der lagt en konkret plan for udflytningen – og Mikkel kunne mærke, at tiden var ved at være inde:

“Jeg glæder mig til at komme tættere på min familie og skabe nye relationer. Det bliver spændende at starte et voksenliv.”

Selv om forventningens glæde fylder mest, sætter han også ord på usikkerheden:

“Jeg har været lidt bekymret for, om jeg kan holde fast i min udvikling. Men jeg ved, det er normalt, at det er lidt svært i starten – og jeg har lært, hvad jeg skal gøre, når det sker.”

At der er lavet en tydelig plan for udflytningen, har været en stor støtte.

En stille afsked – og stor taknemmelighed

Mikkel kommer især til at savne sin bedste ven og det fællesskab, han har været en del af.

“Det er kombinationen af støtte og aktiviteter, der har gjort Broager til noget særligt. Det har været en tryg lille hverdag.”

Han sender også en særlig tak til personalet – og især sin kontaktperson Henrik:

“Henrik har været rigtig god til at mærke, hvornår han skulle give mig et kærligt skub – og hvornår han skulle holde igen. Vi har haft vores uenigheder, men det har gjort relationen stærk.”

Minderne tager han med sig – som turen til Aarhus med sin ven, hvor de deltog i temadag om Naturmødet og klarede det hele selv. En oplevelse, der gav tro på egne evner.

Fremtiden i sigte

Når Mikkel ser tilbage, har han ét råd til sit yngre jeg:

“Tænk tingene mere igennem, inden du handler.”

Når han ser frem, håber han på gode relationer, tryghed i sin nye lejlighed – og en følelse af at være landet godt.

“At sige ’Nu er jeg klar’ betyder rigtig meget for mig. Det er en stor tilfredsstillelse. Jeg ved, at der ligger et kæmpe stykke arbejde bag – og jeg er stolt af, hvor jeg er i dag.”

Mikkels historie er et eksempel på, hvordan en målrettet, fagligt funderet pædagogisk indsats – i tæt samspil med den unge selv – kan skabe ægte udvikling. Ikke målt i skemaer, men i liv.